Det er såmænd let nok at få fingre i masser af pr-opgaver. Der er rigtig mange, der gerne vil i avisen, og der findes endnu flere ‘pr-eksperter’, der hellere end gerne leverer pressemeddelelser til samtlige danske ugeaviser eller ringer to-tre udvalgte journalister op med besked om det nye wonder-product, der simpelthen SKAL med på avisens gadgetsider.

Nogle gange kommer det også med, og så er alle vel glade, ikke?

Næh. Journalisten er ikke nødvendigvis glad. Ind imellem føler han eller hun sig en smule misbrugt (kán man over hovedet være en smule misbrugt? 😉), efter at han/hun har fundet ud af, at det journalistiske niveau er veget en smule i forhold til produktomtale.

Den er helt gal, når det sker.

Et af mine aller vigtigste principper, når jeg laver pr for mine kunder, er, at begge parter skal være glade bagefter. Eller med andre ord: Journalisten skal have lige så meget grund til at sige tak for idéen, som jeg har til at sige tak for omtalen.

Derfor prioriterer jeg i dén grad at finde den gode historie, før jeg suser til præcis det rigtige medie og foreslår en artikel. Den gode historie giver nemlig omtale med en journalistisk ‘krog’, og det gør den mere troværdig over for målgruppen.

Det er grunden til, at jeg en gang imellem siger nej tak til en ny kunde. Jeg ønsker ikke at trække unødigt på mit netværk. Journalisterne skal vide, at der er en go’ historie i deres pipeline, når de hører fra mig.

Alt det andet må mine konkurrenter tage sig af…