»Det er en go’ historie,« hører man ofte journalister sige til hinanden. Mange gange kan det være lidt svært at gennemskue konsekvensen i mediernes prioritering, men faktisk følger journalisterne – bevidst eller ubevidst – ‘de journalistiske nyhedskriterier’, når de vælger stof til eller fra.

Nyhedskriterierne er det primære grundlag, om journalisten vælger , om en historie er god nok til at slå igennem i hans medie. Man beskriver dem som fem faktorer, som er betegnende for den gode nyhedshistorie:

AKTUALITET
Er emnet aktuelt og noget, der af en eller flere grunde er et samtaleemne i mediets målgruppe? Må-ske er hændelsen, som pressemeddelelsen vedrører, lige er sket. Måske optager den læserne af an-dre grunde.

VÆSENTLIGHED
Har emnet bred samfundsmæssig betydning? Eller kan det få konsekvenser på sigt?

IDENTIFIKATION
Læseren kan identificere sig med nyheden, hvis den har nærhed til ham – hvis det er noget, der sker i hans nærmiljø eller vedrører andet, som han er engageret i, og som derfor giver nyheden relevans for ham. Alternativt kan han identificere sig med de mennesker, der omtales eller ved, at der optræ-der personer, som han kender.

SENSATION
En sensation er noget af en vis væsentlighed, som kommer overraskende eller uventet for målgrup-pen. Måske er det så dramatisk eller usædvanligt, at historien bliver spændende. Det klassiske ek-sempel er, at »Hund bider mand« ikke er en god historie. Men ”Mand bider hund” ér en god histo-rie.

KONFLIKT
Historier der indeholder en strid mellem personer, organisationer eller interesser. Der kan være tale om alt fra en uenighed til en åben konflikt mellem parterne.

Det er bare slet ikke nok, for i virkeligheden opererer mange medier med noget, der en gang imellem kan have endnu større betydning end de fem traditionelle nyhedskriterier:

Og så den nyeste: SOLO
Medierne lever højt på at være den første, der bringer en bestemt historie. Jyllands-Posten har kørt kampagner, hvor de praler med, at andre citerer dem, og næsten hver eneste avis prøver at bringe en såkaldt ‘egenhistorie’ på forsiden, hvis de har nogen, der er gode nok. (Og mange gange selv om de ikke har nogen, der er gode nok.)

Det sætter pludselig pr-folkene i en helt anden situation, nemlig, at det nogen gange kan betale sig at gemme en pressemeddelelse eller en bred nyhed til ét medie. ‘Du får den solo’ er et sprog, mange journalister forstår, og i modsætning til ved masseudsendelse af en nyhed, som alle har, er chancerne for at få en god placering i avisen eller på sendefladen faktisk steget betragteligt.

Derfor kan det betale sig at tilbyde historien solo. Det giver en lille chance for, at den historie, vi gerne vil have mediet til at bringe, også bliver en af dagens vigtigste. Bare fordi de andre ikke har den.

Tænk over det, næste gang du forsøger at få noget i avisen. Held og lykke!