Ebbe Lundgaard skriver i en kommentar på business.dk, at storytelling er penge ud af vinduet, og at fødevareproducenterne ville have mere ud af at sætte dem i banken end at bruge dem på at knytte gode historier og værdier til deres produkter og varemærker. Hans begrundelse er, at danskerne ikke gider vide noget om deres fødevarer – hvordan de er lavet, hvem de er lavet af, og hvor de kommer fra

Det er noget sludder, Ebbe Lundgaard.

Der, hvor det går galt for Arla og Riberhus, er, når virksomhederne forsøger at skabe et komplet utroværdigt univers uden appel til forbrugerne.

Selvfølgelig er der ingen, der tror, at mejeristerne er så tumpede, at de græder, når ostene forlader mejeriet. Og selvfølgelig er der da ingen, der tror på, at bondemanden hygger om køerne, der går rundt og græsser på store marker i det grønne landskab

Storytelling skal tage kunden seriøst og fortælle troværdige eller vedkommende værdiskabende historier, der sætter sig fast – ikke skabe en flæbende stråtækt idyl, der der døde med Morten Korch. Den er der simpelthen ingen danskere, der køber. Ellers kunne fødevarevirksomhederne lige så godt bruge deres reklamebudgetter på at synkronisere tyske vaskepulverreklamer eller veksle dem til 25-ører og smide dem i en ønskebrønd på Mallorca.

Den gode historie skaber faktisk vækst og omsætning. Den skal bare fortælles på en måde, så den taler til eller tiltaler forbrugeren. Ellers har Ebbe Lundgård ret i, at det kan være ligemeget.

Vi vil nemlig gerne vide noget om vores fødevarer, vi vil bare vide noget, som vi kan tro på.