Nedenfor finder du eksempler på de emner, jeg underviser i. Spørg meget gerne efter nye temaer, der er beslægtede med dem, du kan se nedenfor.
Sådan kommer du i avisen
Kursus eller oplæg for kommunikationsmedarbejdere, selvstændige, iværksættere, organisationer eller ledere, der kan se værdien af at få medieomtale. Du lærer, hvordan du skaber værdi i et samarbejde med pressen.
Skriv og bliv læst
På dette kursus får du de værktøjer, der skal til for, at din tekst både bliver læst og forstået på den rigtige måde. Du lærer at lave teksten lækker og indbydende og at bruge sproget aktivt til at nå dine mål.
Netskribenten
Der er enorm forskel på, om din læser har et stykke papir foran sig, eller om han læser din tekst på nettet. Du lærer om de virkemidler, du kan benytte dig af, når du skriver tekster til hjemmesiden eller intranettet.
Virksomhedens e-mailkommunikation
Vi hopper ned i mailens faldgruber, og deltagerne bliver præsenteret for værktøjer, der kan lede til god og sikker e-mailkommunikation. Foredraget er baseret på dialog og eksempler, og målet er underholdende og lærerige timer,
som du kan huske og bruge til noget bagefter.
Skriv journalistisk
Lær om journalistiske arbejdsmetoder og opbygning af artikler, så de lever op til nyhedskriterier. Perfekt til dem, som skal skrive artikler til medarbejderbladet, på intranet eller på hjemmesiden. Vi arbejder med øvelser, og alle kursister får selvfølgelig grundig individuel og lærerig feedback.
Talerteknik
Svært ved at holde en sikker og overbevisende tale? På dette kursus lærer I om præsentationsteknik, opbygningen af den gode tale og om, hvordan I overbeviser tilhørerne. Vi fjerner nerverne og prøver talen i praksis.
Sådan tager du jobbet
Lær at se din jobsøgning som en salgsproces. Du får et nyt fokus på din ansøgning, så den rammer lige i hjertet på den virksomhed, der skal ansætte dig. Vi tænker nyt og vender det hele om, så du kommer forrest i køen til jobbet.
Et CV, der virker
Alt for mange jobsøgere præsenterer et konventionelt CV, der ikke hjælper til at sælge varen. Du lærer at opbygge CV’et, så det præsenterer dig på en måde, der er attraktiv for virksomhederne og gør en forskel.
Lær din næste arbejdsgiver at kende
I mange tilfælde er det den ansøger, der ved mest om virksomheden, der ender med at løbe af med jobbet. De dage, hvor du bare kunne sætte dig og skrive en ansøgning, er talte. Vi taler både om gamle og nye researchmetoder, du kan bruge til at skaffe dig værdifuld viden om virksomheden.
Ring på telefon 50 10 90 10 eller send en mail til [email protected]. Så kan vi finde ud af, om I kan have glæde af kurser.