Utroligt mange (også professionelle skribenter) har en hovedrystende ringe forståelse for, hvordan man skriver godt. Sproget bliver usikkert, fremmedgjort og passivt, og konsekvensen ligger lige for:
Ineffektive skribenter risikerer, at læserne opfatter mindre, forstår mindre og er svære at overbevise.
Forleden faldt jeg over fem skriveregler for effektiv skrivning, som forfatteren George Orwell (det er ham med ‘Kammerat Napoleon’ og ‘1984’) en gang har formuleret.
Hvis du vil lære at skrive godt, kan du starte med disse fem fremragende råd. Så er du nået ganske langt. (Du kan selvfølgelig også bestille et lille skrivekursus sammen med dine kolleger. Jeg lover, at det både bliver sjovt og lærerigt.)
1. Brug aldrig en metafor, en anden sammenligning eller en talemåde, hvis du er vant til at se den på tryk.
Din læser kan ikke fordrage evigt gentagne udtryk, som han/hun kender til bevidstløshed. Det er det, vi kalder klichéer. Det er irriterende (igen-igen) at skulle læse om kontorblæksprutter eller folk, der ikke kan få armene ned.
Prøv i stedet at tænke nye metaforer og nye sammenligninger ind i dit sprog. Og du behøver ikke være bange for, at læserne ikke forstår dem. Det gør de.
2. Brug aldrig et langt ord, når et kort ord kan løse opgaven
Mange tror, at lange og svære ord får dem til at lyde klogere. Sådan er det ikke. Tværtimod. Hvis ikke du har en god grund til at foretrække det lange ord og bruger det klogt, virker det på læseren, som om du forsøger at virke klogere, end du er.
3. Hvis det er muligt at fjerne et ord, skal du altid fjerne det
Ethvert ord, der ikke har et formål i teksten, svækker den, sagde Orwell. Så det skal slettes. Basta. På dansk ser vi alt, alt for mange overflødige ord. Nicoline Christensen fra Bro-Blog.dk har lavet en liste over 8 ord, du altid skal slette fra din tekst: Virkelig, Bare, Måske, Meget, Altså, Så, Ting og Bogstaveligt talt. Her på bloggen har jeg tidligere skrevet indlægget Et MEGET overflødigt ord.
4. Brug aldrig passiver, når du kan bruge aktive udsagnsord
- Når du bruger passive udsagnsord, distancerer du dig selv fra teksten. (Aktiv form)
- Når der bliver brugt passive udsagnsord, distanceres du fra teksten. (Passiv form)
Kan du se, at den første udgave er langt mere vedkommende? Du kan kende passive udsagnsord på, at de (som regel) har ‘bliver’ eller ‘blev’ foran eller slutter med et ‘s’.
Passiver indebærer, at vi ikke får at vide, hvem der egentlig udfører handlingen. Derfor bliver det temmelig tydeligt, at du ikke engagerer dig i din tekst. Hvorfor skulle læseren så gøre det?
5. Brug aldrig et fremmedord, et fagudtryk eller slangord, hvis du kan finde et godt dansk ord i stedet
Når du bruger fremmedord og fagudtryk, risikerer du, at nogle af dine læsere opfatter dig som opblæst. Du kan også komme til at skubbe dem, der ikke forstår dit fine ord, fra dig. Er din målgruppe højt specialiseret, kan det måske være fint nok med et fagudtryk, men hvis du KAN undgå det, så BØR du undgå det.
6. Hellere bryde en af reglerne end at lyde direkte barbarisk
Orwell efterlod dog en kattelem i den essay, hvor han leverede sine fem skriveråd. Råd nummer 6 giver nemlig lov til at bryde reglerne, men kun hvis alternativet er, at teksten ellers ender i noget, der ligner et harmonikasammenstød i myldretiden.
De fem regler ovenfor er kun vejledende – men du bør gå langt for at følge dem. Alligevel skal du vide, at det kun er dig og din sunde fornuft, der kan vurdere, om det er rigtigt at bruge en passivform, om det er nødvendigt med et fagudtryk, eller om det ér grineren at skrive, at noget er nederen. Når du er bevidst om, hvad du vælger, er der sikkert en god grund til at gøre sådan.
Det, du i virkeligheden skal passe allermest på med, er, at dovenskaben tager over. Opdager du flere skæverter, når du redigerer din tekst, er det på tide at stramme op, når du skriver.