Brug nu Bcc:, for pokker da

Steen Kræmer RasmussenPR og kommunikation, Skrivetips og -tricks4 Comments

Bcc email

En mail ramler ind i min computer med et rungende rustent “There’s a letter in your inbox”, så det kan høres i hele huset.

Det er sket igen. Endnu en gang er der en fra mit meget velmenende netværk, der gerne vil sende en mail ud til alt og alle, han kender. Det kan være fint nok med massemails, og modsat mange andre bliver jeg slet ikke irriteret over, at jeg skal dele mails med 99 andre af de aller nærmeste venner.

Det, der irriterer mig, er, at jeg kan læse adresserne på SAMTLIGE 100 modtagere af den i øvrigt velskrevne og hyggelige mail.

Jeg ved, at det er vel ment, men HOLD OP! Nu. Når adresserne står i mailen, kommer de også med, hvis en eller anden på listen ser sig motiveret til at forwarde mailen til alle sine venner. Der skal ikke mange led til, før 20 e-mailadresser bliver til RIGTIGT mange.

Men hvorfor er det et problem ud over at være skide irriterende?

Jo, på et eller andet tidspunkt ender mailen i hænderne på en flink fyr i f.eks. USA eller Hong Kong. Måske vil han af sit bedste hjerte hjælpe og glæde trængende mænd og kvinder med penisforlængelser, større bryster og bjerge af Viagra.

Det er en af måderne, spammerne finder ud af vores e-mail på.

Du kan gøre en lille smule for, at det bliver sværere at finde frem til os:

  • Brug aldrig To:-feltet, når du sender mails til flere modtagere. Brug i stedet Bcc:-feltet. Det betyder Blind carbon copy, og modtagerne kan ikke se hinandens identitet.
  • Send aldrig adresser videre. Når nogen allerede har sendt en mail ud med masser af synlige modtagere, skal du slette alle synlige adresser, før du forwarder mailen.

Og så er det faktisk ikke sværere. Du gør livet en lillebitte smule mere besværligt for spammere, og du udsætter ikke dine mailmodtagere for at få deres mailadresse spredt for alle vinde.

Tænk nu over det :D

4 Comments on “Brug nu Bcc:, for pokker da”

  1. Dette indlæg er gammelt og med i min tidligere blog – gled bare ud ved overflytningen. Derfor er den først dateret 1. august i stedet for 2007 eller noget i den stil.
    /s

  2. Du har ganske ret, og man modtager stadig mails, der fortæller om mange andre menneskers mailadresser. Noget de sikkert ikke bryder sig om. Jeg kæmper selv med spam fra nær og fjern, og brug af BCC-feltet kan være med til at bekæmpe det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *