Den allerbedste anbefaling

Steen Kræmer RasmussenSprog og signalerLeave a Comment

Anbefalinger fra venner, kolleger eller andre, vi stoler på, fungerer som et af de allerstørste købsincitamenter, når vi skal bestemme os for, hvilken maler, revisor, opvaskemaskine eller rødvin, vi vælger.

Sådan har alle det, og derfor er du nødt til at huske anbefalinger, når du tilrettelægger din markedsføring.

Helt lavpraktisk kan de bestå af de mails og breve, du får fra dine glade kunder, fra dine andre forretningskontakter, gamle kolleger eller næsten hvem som helst.

På godt gammelt dansk kalder vi dem testimonials, som altså slet og ret betyder anbefalinger. (Men hvorfor nu bruge det danske udtryk, når vi lige så godt kan vælge et udenlandsk og for mange danskere uforståeligt engelsk ord? :p

Testimonials er fede at få, fordi de er et vidnesbyrd om, hvor dygtig, kompetent, behagelig eller effektiv du er. De booster selvtilliden, og hvis du i øvrigt forstår at vise dem frem på den rigtige måde, kan de også betyde, at andre får mere lyst til at bruge dig, dine produkter eller dine services.

Testimonials er fede at give, af flere grunde. For det første skaber du en positiv relation til din samarbejdspartner, hvad enten hun er kunde, leverandør eller noget helt tredje. Det For det andet skaber det måske en smule mere opmærksomhed omkring dig og dit firma. F.eks. i forbindelse med links til din hjemmeside eller simpelthen i forbindelse med, at nogen fra brancen læser din udtalelse.

Og det kan de sagtens komme til, for man vil jo gerne vise sine testimonials frem. Her har du lige et par gode råd om dem:

  • Spørg den, der har skrevet pæne ord om dig, om du må bruge dem på Internet og/eller på tryksager.
  • Lav f.eks. en testimonial-side på din hjemmeside. Den kunne hedde ‘Testimonials’ eller ‘Det siger kunderne’. Brug dem i tryksager, i dit CV eller i forbindelse med markedsføring af enhver art.
  • Brug dem ordret inkl. fejl og unøjagtigheder. Det gør dem mere autentiske og troværdige.

Se min testimonialside på http://www.kraemer.dk/testimonials.php. Der er både pæne ord fra kunder, samarbejdspartnere, gamle kolleger og mit øvrige netværk. Jeg oplever tit, at folk refererer til mine testimonials, når de omtaler min hjemmeside.

Mit næste blogindlæg bliver en række gode råd om, hvordan man skriver testimonials.

Kom i gang. Det hjælper faktisk. :D

For et par dage siden skrev en af mine kunder om mig:

“I opstartsfasen på vores nye produkt Born Free Bisphenol A frie sutteflasker, fik Steen Kræmer virkelig sørget for at vi fik et perfekt startskud – der rullede hele vejen igennem medierne og gav os den omtale der er nødvendig for at kunne lave faste aftaler med nye forhandlere.
Uden den presseomtale Steen Kræmer fik skabt, var vores opstart nok ikke skudt igang endnu!”

John Vildbæk
Direktør
The Green Company

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *