‘Det er bare fordi folk vil lette deres egen samvittighed‘ eller ‘Det er blevet mere populært at give en ged til en afrikansk familie, end det er at hjælpe en fattig dansk familie gennem julen‘.
Buh-huh! Tør øjnene, tudefjæs!

Folkekirkens Nødhjælp har relanceret sit fantastiske julegavekoncept ‘Giv en Ged’, som jeg også bloggede om sidste år, og det har fået de smålige danskere op af lænestolen.

Medierne har været fulde af kritiske kommentarer til givernes hensigter og til det at give til verdens fattigste.

Jeg er sikker på, at fire høns, en ged eller en bisværm gør en kæmpe forskel for en fattig familie, eller måske endda for en hel landsby i et af verdens fattigste områder.

Jeg er også sikker på, at modtageren er fuldstændig igeglad med giverens intentioner. Hvis jeg kæmpede for at sikre mine børn skolegang og mad, ville jeg være glad, uanset om en kærkommen gave kom fra et parcelhus i Faaborg, en kynisk våbenfabrikant eller en korrupt statsleder i Mellemøsten.

Det er mad på bordet.

Så uanset om det er for selvfølelse, af pr-hensyn eller for at slette resterne af dårlig samvittighed, er ‘Giv en ged’-kampagnen en genialitet, og jeg vil da gerne opfordre til, at alle giver mindst én gave fra Folkekirkens Nødhjælps omfattende gavekatalog.

…og så til den med de fattige danske familier:

Når nogen kan finde på at have ondt af, at gedepengene går til Afrika eller Asien, kan det kun være, fordi de aldrig har besøgt et u-land. Sammenlignet med dem findes der simpelthen ikke fattigdom i Danmark.

Selvfølgelig er der folk i Danmark, der sidder hårdt i det, men der er ingen, der skal forsørge en helt familie for langt under en dollar om dagen, og der er ingen, der hver eneste dag skal overveje, hvor deres næste måltid skal komme fra.

Til alle kritikerne af Giv en Ged: Luk øjnene op og forsøg at se bare en millimeter ud over jeres egen næsetip.

Giv en ged!