Kritik? Ja tak, skyd bare løs!

Steen Kræmer RasmussenKræmer KommunikationLeave a Comment

Jeg var til møde med en ny potentiel kunde i dag. En spændende iværksætter med en nyskabende koncept, der nok skal vinde indpas i og uden for Danmark. Skønt. På et tidspunkt tog han virkelig kegler:

“Jeg ville jo gerne lige vide lidt om dig, så jeg tjekkede din hjemmeside,” sagde han.

Jeg ventede de sædvanlige positive almindeligheder, men nej. Min nye kunde havde simpelthen gjort sig den umage at finde tre fejl i min kommunikation og skrive dem ned til mig. Et par links der ikke virker, udfordring er med opsætningen af bloggen og at min telefon ikke bliver taget, hvis jeg ikke er hjemme.

“Det virker jo ikke så overbevisende, at du som kommunikationsmand ikke har styr på den slags,” sagde han på den allermest positive måde.

Min nye kunde – og vi besluttede os for at starte et samarbejde – var simpelthen tæske-hamrende konstruktiv og gjorde mig opmærksom på nogle åbenlyse fejl. Det kan man da bruge til noget, og det har jeg også tænkt mig at gøre. Fejlene bliver rettet, når jeg kommer over min øjeblikkelige opgavepukkel. Senest.

Jeg ville ønske, at flere var i stand til at gøre opmærksom på de fejl, vi alle sammen går og laver. I en god og konstruktiv tone, selvfølgelig. Både professionelt og personligt. Det kan man bruge til noget, og jeg lover, at jeg i hvert fald vil tage det positivt til mig. (Næsten uden at blive stødt og fornærmet 😁)

PS
Du burde lige se at få gjort noget ved den der kaffeånde. ☕😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *