Bryggeriernes kommunikationschefer gnider sig i disse dage og ser i dén grad frem til fede julegratialer. Eller måske skulle man sige j-gratialer.

I fredags var det nemlig første gang, Danmark officielt havde j-dag. Tilsyneladende den dag, da bryggerierne sender årets julebryg på gaden.

Den har de, lige så længe jeg kan huske, markedsført med en dygtighed, der får Beaujolais-importørernes racerkørsel til at blegne. Unge mennesker har i årevis helligholdt netop dén dag i november, og nu er Sprognævnet fulgt efter som en lille dikkende lammehale.

Forhåbentlig er tømmermændene lige så store som de mange unge menneskers, når det går op for medlemmerne af Sprognævnet, at det går op for dem, at de er spændt foran en reklamevogn.

J-dag er, så vidt jeg og alle, jeg har spurgt, langt fra at være et ord, der er i brug andre steder end i bryggeriernes annoncer og reklamefilm. Det er altså nok for de vise sprogherskere.

Og jeg kan sådan set godt forstå majonæse og rostbøf, selv om jeg aldrig ville drømme om at bruge netop de stavemåder i almindelige sammenhænge. Det er tåbelige versioner, men der er en god grund til at tilføje dem til Retsskrivninsordbogen.

Men der er INGEN saglig grund til at lade j-dag komme til ære. Det er et rent reklamestunt, som intet hold har i virkeligheden.

Dermed har Sprognævnet begået en bommert på højde med det nye komma, som nævnet utroligt nok stadig anbefaler.

Og . . . åh ha: Stort tillykke til bryggerierne. Det er utroligt godt gået.